Som det er beskrevet under "Geologien i og omkring Kolding Å" er Kolding Å og Kolding Ådal skabt, under sidste istid for 12-15000 år siden, som en tunneldal under den voldsomme is som havde presset sig ind fra øst. Tunneldalen førte isens smeltevand, under isen, imod vest - ud til slettelandet hvor Kongeåen løber i dag. Da isen trak sig tilbage mod øst efterlod det sig et bakkelandskab hvor vandløbet som vi i dag kender som Kolding å snoede sig ud mod øst - til fjorden og Lillebælt.
Bakkelandskabet er, efter isens tilbagetrækning, blevet til urskov og sandsynligvis har de første bondesamfund, som kom sydfra til disse egne for 6000 år siden, slået sig ned tæt ved fjorden, bæltet og åen i bakkerne hvor jorden var frodig. Datidens bonde brændte pletter i urskoven og dyrkede kornsorter som byg og hvede - oldtidshveder, som vi i dag kender som spelt og ølandshvede. Udviklingen af landbruget op igennem århundrederne (se også "Dansk landbrug - fra naturbrug til kulturbrug") gik først langsomt og senere hurtig fra den første bølge af egentlig mekanisering af landbruget i sidste halvdel af 1800-tallet.
Kolding
Kolding opstår for små 1000 år siden, der hvor fjorden bliver til å og hvor rejsende som kom nord- eller sydfra kunne vade over 'den kolde' fjord. Navnet Kolding stammer fra Kaldyng som betyder 'den kolde' (nok 'fjord') og findes i ' Kong Valdemars Jordebog' fra 1231.
I oplandet langs fjord og å ved 'det kolde' vadested opstår der landbrug med kornavl, fiskeri i å og fjord, og ved selve Kaldyng opstår der håndværk og handel. Slottet Koldinghus bygges i midten af 1200-tallet på 'banken' lige nord for åen og vadestedet. Koldinghus skulle beskytte trafik og handel i og omkring vadestedet og slottet finanserede sig ved at opkræve told. Slottet bliver kongeligt eje og porten imellem Valdemarernes Danmark og hertugdømmet i syd, Schleswig. Med sin centrale placering opstår byen 'Kolding' med slot og kirke (Sct. Nicolai) og franciskanerkloster (Gråbrødre kloster) allerede tilbage i 1200 tallet.
Igennem middelalderen og frem til 1800-tallet har Kolding central betydning for den danske kongemagt. Koldinghus udvides og der oprettes latinskole og hospital og i 1600-tallet. Byen, med dens placering og kongelige årvågenhed, rammes i 1600-tallet af flere krige og i flere omgange af sygdommen pest. Byens indbyggertal er i 1672 kun 1094 indbyggere imod ca. 1600 i midten af 1500-tallet.
I år 1800 boede befolkningen i Koldingområdet, såvel som i det øvrige Danmark, stadig på landet og var primært beskæftiget i landbruget. Men med den begyndende mekanisering af landbruget bliver der et befolkningsoverskud på landet og der opstår, i første omgang, en forarbejdningsindustri for produkter til og fra landbruget i byerne.
Industri- og forarbejdningsindustri kommer til Kolding
I 1800-tallet opstår der egentlig industri i Kolding. I begyndelsen er det industrier som mejerier og slagterier, forarbejdningsindustrier tilknyttet landbruget, men også tobaksfabrikker, hørfabrik og maskinindustri tager sæde i byen. Handel, p.g.a. havnen og byens placering som knudepunkt mod syd og vest, spiller også en væsentlig rolle for byen. Til landbruget ind- og udskibes korn og foderstoffer, ligesom både slagtede og levende dyr (især kreaturer) udskibes fra Kolding Havn. Helt specielt for Kolding er en eksport af ål fra 'Petersholm' hvor især Peter Christensen fra 1867 indkøbte ål (fra jylland- fynområdet) og solgte dem levende videre til Tyskland og England. Peter Christensen opbevarede de levende ål i hyttefade i Kolding Å og Kolding Fjord.
Efter 1864 kommer grænsen mod syd til at gå få kilometre fra Kolding og byens indbyggertal øges yderligere p.g.a. indvandring fra de gamle danske områder syd for Kongeåen. Jernbanen kommer til byen fra Fredericia i 1866 og frem imod århundredskiftet udbygges tvær-jernbanen til Vamdrup, Lunderskov og Esbjerg. Mindre private lokalbaner som Egtved-banen og Troldhede-banen kommer til i henholdsvis 1898 og 1917.
Industrialiseringen og logistikken tager til og fordrer mere energi - især i form af elektricitet.
Industrialiseringen forsætter op forbi århundredskiftet. Tobaksindustrien spiller stadig en stor rolle, men også industrivirksomheder indenfor metalkonstruktioner (maskinfabrikker), bygningsindustri (tegl) og træ- og møbelindustri samt en række andre og nye virksomheder, med mer eller mindre tilknytning til landbruget, opstår. For eksempel grundlægges Const. Hansen & Schrøders Maskinfabrik/De Danske Mejeriers Maskinfabrik i 1888 og har ca. 65 ansatte i år 1900.
Den store befolkningstilvækst, industrialiseringen og Kolding som et logistisk centrum for im- og eksport omkring århundredskiftet, fordrede udbygning af byen og mere energi til rådighed. Byen voksede mod syd, syd for åen, og byen fik vandværk og vandforsyning (1886), et elektricitetsværk (1898) i selve byen og senere elektricitetsvandkraftværket i Harte "Harteværket" i 1920.
Kolding havde efter 1864-krigen og den fremadskridende industrialisering oplevet en stor befolkningstilvækst (fordobling af befolkningen fra 1880 til 1911, men da meget industriproduktion, byggeri og handel næsten gik i stå under 1. verdenskrig fulgte der både arbejdsløshed og boligmangel. Kolding så sig derfor, under og efter 1. verdenskrig, nødsaget til at iværksætte kommunale byggerier (Harteværket, Domhuset m.fl) og socialt boligbyggeri for at dække både behovet for boliger og for at dæmpe arbejdløsheden. Imidlertid flyttede befolkningen i 1920'erne fra Kolding købstad og ud til omegnskommunerne eller længere væk hvor bo- og leveomkostningerne var mindre. Kolding Købstads tilbageværende borgere mærkede herefter en betydelig stigning i skattetryk. I 1930 lykkedes det få en kommunesammenlægning igennem, således at Kolding ud over Kolding Købstad også kom til at bestå af sognene Kolding Slot, Bramdrup, Seest, Vonsild og Dalby. Kolding blev med et slag arealmæssigt fordoblet og befolkningstallet steg til 22.000.
I 1920'erne begyndte en opblomstring i erhvervslivet og industrien i Kolding. Tekstil- og beklædningsindustrien vandt frem, trukket af "Brdr. Volkert" (grundlagt 1877 men udvidet flere gange) og Kolding Strømpefabrik (grundlagt i 1916). Landbrugets forarbejningsvirksomheder (slagterier og mejerier) blev flere og størrer, ligesom De Danske Mejeriers Maskinfabrik (grundlagt 1888) med metalproduktion i det 'nye' rustfrie stål (fremstillede mejerianlæg og tanke) blev meget stor.
Landbruget producerede til forarbejdning og til eksport af levende dyr ud af Kolding havn, men i 1930 får Dyrehavegårds forpagter Anders Peter Andersen og konsulent i landboforeningerne Ejnar Pedersen en idé om at dyrke hør til forarbejdning til tekstiler. 200 landmænd støtter op om ideen og vil dyrke høren, og i 1940 grundlægges og bygges Kolding Hørfabrik på Kolding Søndermark. 15 år senere er Hørfabrikken Koldings største virksomhed med 500 ansatte. Hørfabrikken, som ellers bliver en verdensomspændende virksomhed, må lukke i 1970.
Tilbage i begyndelsen af århundredet ekperimenterer W.O. Ehrensköld, som var inspektør på trækonstuktioner, med at tilsætte kemikalier til olier og trætjærer således at de kunne virke mere hæmmende på svampevækst i træ. I mellemkrigstiden kommer produktionen på Goriværk i gang og "Gori", som træbeskyttelsen kaldes, bliver i 1950'erne, 60'erne og 70'eren særdeles annerkendt. Goriværk havde rigtigt gode omsætninger og resultater i 70'erne, hvilket virksomheden begrundede i sin specielle virksomhedsstruktur, hvor også medarbejdere var repræsenteret i ledelse og bestyrelse og således sammen med ejerne trak på samme hammel. Goriværk bliver overtaget af konkurrenten Dyrup i 1991. Dyrup beholder navnet Gori, men sælger virksomheden videre.
I 1933 åbner Lillebæltsbroen og Kolding bliver en slags logistisk knudepunkt for transport af varer sydover til Tyskland og vestover til Esbjerg og England. Kolding begynder at sammenligne sig med Vejle og Fredericia og øger langsomt sin omsætning, sit antal store virksomheder, sit antal indbyggere og sit ansatte i håndværk og industri i forhold til nabobyerne.
Under besættelsen i 2. verdenskrig falder næsten alt industrielt produktion i Danmark - også i Kolding. Landbruget kan dog opretholder sin produktion ved at eksportere landbrugsprodukter til Tyskland, tysk besatte områder og 'neutrale' Sverige. Kolding havn beholder således under 2. verdenskrig sin vigtige eksport af levende kvæg og andre landbrugsprodukter.
Efter 2. verdenskrig skal der gå hen imod 15 år inden, det der kaldes den 2. industrielle revolution når Danmark og således også Kolding. Kolding har på dette tidspunkt fået sig en god position indenfor forarbejdning af metal og DDMM (De Danske Mejeriers Maskinfabrik) espanderer sammen med malkemaskinfabrikken S.A. Christensen (grundlagt 1938) indenfor produktioner i rustfrit stål.
Allerede helt tilbage ved 1. verdenskrig eksperimenterede "Nordisk Solar Compagni" med at lave radiomotagere og hen imod 2. verdenskrig lykkedes det at fremstille en radiomodtager som kom til at bære navnet "Audiola". Radioen vandt frem hos danskerne og i årene efter krigen producerede fabrikken op imod 12.000 apperater om året. Audiola indstillede produktionen da TV'et kom på markedet i 1953. 
Indenfor transportmidler opstod i 1943 en lille fabrik som lavede hjælpemotorer til cykler - såkaldte "Røvskubbere". (Røvskubbere fordi de blev monteret på baghjulet.) "Diesella", hed fabrikken, og den fik begrebet 'knallert' ind i det danske sprog, da den i 1952 udsendte sin 2 gears autocykel som blev kaldt en "knallert". Diesella var oppe at producere 40.000 knallerter om året, men opgav produktionen af knallerter i 1967.
Af andre virksomheder som skyder op i efterkrigstiden kan nævnes "Dansk Kraftembellage" som grundlægges i 1952 og som i løbet af 25 år vokser store til i 1976 at have 20% af det danske marked for papemballage, især bølgepap.
Kunsthåndværk er en specialitet for Kolding. Kunstarbejder i især sølv kommer til byen med brøderne Kyster og Hans Hansen. Holger Kyster begynder allerede i slutningen af det 19. århundrede og får vind i sejlene med sølvarbejder designet af Thorvald Bindesbøll, Svend Hammershøi, Joakim Skovgaard eller Kai Nielsen. Holger Kyster vinder guld ved verdensudstillingen i Paris i 1925 med en sølvkrukke udarbjedet fra et forlæg af Svend Hammershøi.
I 1908 åbner Hans Hansen, også kunsthåndværker, også værksted i Kolding. Hans Hansen omstiller håndværket til industriel produktion af det han kalder "Arvesølv" og sælger dette fra egne butikker i København og Odense. Hans Hansens sølvprodukter eksporteres allerede fra 1929 til USA og produkterne bliver verdenskendte, hvorfor hele 60 % eksporteredes i 1976. Guld kommer og ind i det koldingensiske kunsthåndværkermiljø i 1969, idet Bent Gabrielsen Pedersen åbner guldsmedje her. Gabrielsen har arbejdet for Hans Hansen sølvsmedje siden 1953 og kendes for sine guldsmykker som består af enkeltled koblet sammen til helheder. Gabrielsen laver kun enkeltprodukter og eksportere 90% af produktionen.
Kunsthåndværket, damaskvævning, kommer til Kolding helt tilbage til slutningen af 1700-tallet, hvor Væver Møller fra Herrnhutter-menigheden i Christiansfeld 'førte' væveteknikken (fra Damaskus i Syrien- deraf navnet) til Vonsild og lærte den til Jens Andreas Jensen. Jens Andreas vævede duge, drejl og servietter og hans arbejder vandt stor international annerkendelse. Sønnen Henrik Georg Jensen overtog gradvist vævningen og fabrikationen op igennem det 1800-tallet og under industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet steg produktionen væsentligt blandt andet p.g.a. moderne vævemaskiner. Virksomheden kom 1937 til at hedde Georg Jensen Damask A/S og blev drevet af sønnesønnen Bent Georg Jensen der sammen med andre kendte designere udviklede væverkunsthåndværket op igennem det 20. århundrede. Georg Jensen Damask bliver kongelig dansk og svensk hofleverandør i 1992, virksomheden sælges i 1999 og i 2008 udvides handelsvirksomheden i Kolding imen produktionen flyttes til Tjekkiet.
Om end det meste industri- og håndværksproduktion på grund af international konkurrence er svær at opretholde i Danmark og dermed også Kolding, har kunsthåndværket alligevel stadig en stor plads i Kolding. Designskolen Kolding etableres i 1967 under navnet Kunsthåndværkerskolen i Kolding og har igennem årene høstet stor annerkendelse. I 2010 blev Designskolen Kolding en del af Syddansk Universitet og i dag uddannes her både bachelores, kandidater og PHD'er i forskellige former for grafisk, illustrations, interaktions og industiel design - mode og udførelse. Se også www.designskolenkolding.dk
Kolding, har været en central industriby især indenfor forædling af fødevarer, kundsthåndværk, metalindustri indenfor rustfrit stål, radio og knallerter samt øvrig indistri indenfor tekstiler og embalage. Det meste er af industriproduktionen i Kolding, som i andre dele af Danmark, er i dag forsvundet - enten lukket eller flyttet til lande med billigere arbejdskraft. Man kan sige, at i vi danskere med hensyn til industriel produktion er blevet udkonkurreret i forhold til lande hvor levestandarder, lønninger og meget andet er lavere end her.
v/ Cand. mag. Lars Steen Hansen
Kilder:
Nicolai Jonge: Danmarksbeskrivelse 1777 http://mhenriksen.dis-danmark.dk/Jonge_dk/Koldinghus-Amt.pdf
www.danmarkshistorien.dk Aarhus Universitet
"Museet på Koldinghus" www.koldinghus.dk
"Arkiv Danmark" https://arkiv.dk
"Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningenrne i 1970" Knud Moseholm, Aksel Nellemann og Knud Erik Redersen
