Den 28. april 2016 - i Debatten på DR2 - udtaler Miljø- og Fødevareminister, Esben Lunde Larsen, at en dansk konventionelt dyrket kornmark, for ham, er natur - og at ”Det er en smule arrogant at påstå, at en kornmark ikke kan være natur”.
Ministerens ord falder i forbindelse med venstre-regeringens 2016-landbrugspakke hvor regeringen vil tillade at landbruget i 2017 gødsker næsten ubegrænset - for igen at gøre dansk konventionel landbrug gjort økonomisk rentabelt.
Spørgsmålet handler om natursyn - altså om hvorvidt vi mennesker (du og jeg) ser 'natur' som værende noget uberørt og dannet af naturen selv. Eller om 'natur' godt kan være f.eks. en kornmark, som er sået, formet og plejet (kultiveret) af mennesket. Med det første natursyn er der ikke længere natur tilbage i Danmark imens der i det andet kan siges at være natur helt ind i altankassen. Emnet deler vandene, og når Esben Lunde Larsen udtaler sig, er det et politisk indlæg til forsvar for at landbruget må bruge mere og flere hjælpemidler for at øge produktionen og dermed indtjeningen i dansk landbrug selv om produktionen og brugen af de mange hjælpemidler koster på naturen.
I Danmark lever vi i et demokarti og det er derfor dig og mig der skal afgøre om vi vil have mere natur på bekostning af produktivitet i dansk landbrug eller vil vi have stadig flere og billigere landbrugsprodukter på bekostning af diversistet og mangfoldighed i naturen. Demokratiet virker på flere måder, dels stemmer vi, borgere, politikere ind i folketinget som vedtager love angående blandt andet natur og landbrug og dels kan vi, som forbrugere, stemme med fødderne, som det hedder, og købe de fødevarer der er produceret under de metoder og det natursyn som vi kan stå indefor.
Dansk landbrugs udviklingen frem til i dag...
Den oprindelig befolkningen i Nordeuropa, herunder det vi i dag kalder Danmark, var samlere og jægere som levede af og i urskoven. Omkring 4000 f.v.t. begyndte datidens jægerne og samlerne i 'Danmark' at brænde pletter i skovene (svedjebrug) og holde dyr (okse, får og svin) - landbruget havde sit indtog i vores del af verden.
Urskoven er den oprindlige natur som har dækket Danmark og som er forskellig fra sted til sted og kendetegnet ved at naturen passer sig selv. I urskoven hverken indføres eller udføres stoffer eller produkter - det hele foregår i cirkler hvor individer, uanset om det er planter, dyr eller mennesker, forplanter sig, vokser op, lever og dør ... En urskov, på daværende tidspunkt i vores del af verden, var typisk en blandet løvskov. I danmark er der ingen rester af urskoven, men vi har naturskov som er selvsået skov som har fået lov at passe sig selv igennem århundrede og således tager sig ud som en urskov.
Op igennem tiden åbnede landskabet sig, sandsynligvis som følge af højere temperatur, og landbruget gik fra små kvæghold til mere vegetabilsk produktion af planter og korn og datidens 'plov' arden blev brugt til at 'pløje' jorden - til at kultivere jorden.
I det 2. årtusind f.v.t. er landskabet så åbent, at der er tale om hede på de lette jorde. Kornsorter som byg og spelt dyrkes og der gødskes med husdyrgødning. Den større kornproduktion kunne mætte adskillige flere munde, men krævede også mere arbejdskraft.
Omkring år 0 opstår de første egentlige landsbyer og kvægdrift vinder frem, idet man nu er blevet mere effektive til at dyrke korn på de gårdnære parceller. I redskabsfremstillingen er jern vundet frem, og arden bliver udstyret med plovskær og muldfjæl og kan nu pløje husdyrgødning ned.
I Vikingetiden op til år 1000 drog mændene ud for at erobre og ekspandere landet og landbruget derhjemme blev alene holdt at kvinder og børn. Ved årtusindskiftet stoppede vi med at ekspandere, vi var blevet kristne og nu skiftede vi igen til mere kornavl. Den egentlige hjulplov blev anvendt til at vende jorden og man brugte braklægning og sædeskifte til at øge produktionen. Nu brødfødes 5-6 gange så mange mennesker som ved år 0.
I midten af 1300 tallet hærger "den sorte død" op igennem Europa og der bliver mangel på arbejdskraft på landet. Produktionen svinger igen over på at være mere animalsk og fæstebønderne går over til at dyrke jorden i landsbyfællesskaber. Herved er godsejerne i klemme m.h.t. arbejdkraft og indtjening - nogle går fallit, imens andre formår at købe billig jord op og blive enorme jordbesiddere.
Kirken reformeres og dens jorde bliver lagt ind under kongen. Adelen har stor magt, men i midten af 1600-tallet tilfalder alt magt den "Enevældige konge". Befolkningantallet er nu ca. 800.000 hvoraf 80 % bor på landet - på gårde og på de nyere husmandssteder (huse med et lille frimærke jord) og landbefolkningen er blevet delt i gårdmænd, husmænd og løsarbejdere. Bønderne er dog endnu fæstebønder enten under kongen eller under adelsmænd. Først i slutningen af 1700 tallet bliver bønderne selvejerbønder og hoveri og fæstesystemet bliver reelt afskaffet i år 1800.
Landbruget var i den grad Danmarks hovederhverv i 1800-tallet. Landbrugsproduktionen var høj og 2/3 af produktionen eksporteredes og trak penge og maskiner hjem til den forestående industrialisering. Landbruget blev i stigende grad også mekaniseret med såmaskiner, plove, harver og høstmaskiner (selvbindere) som blev trukket af heste. Tærskeværker og kværne blev nu trukket mere og mere vind- og/eller vandmøller eller heste i hestegang. Jorden bliver gjort mere produktiv ved dræning og ved tilsætning af mergel til de våde og sure jorde. Landbruget organiserede sig, der kom landboskoler, højskoler til ungdomme og landmændene gik sammen i andelsselskaber og skabte forarbejdningsvirksomheder som slagterier, mejerier og salgs- og indkøbsselskaber. Til slut i århundredet taber dansk landbrug store markedsandele da nye lande, som f.eks. USA, der ekstensivt kan producere billigere til verdensmarkedet.
Landbruget i første halvdel af det 20. århundrede ...
I 1864 led Danmark et stort nederlag hvor både landet syd for Kongeåen og landets stolthed og selvforståelse tabtes. Danmark måtte bygge sig op påny i en tid hvor det moderne med demokrati/parlementarisme, empirisme og naturvidenskab, teknologi og fremskritsoptimisme bryder igennem.
Danskerens selvforståelse var under forandring. Darwin havde udgivet "Arternes oprindelse" og flere tvivlede på at mennesket (og jorden/verden) var skabt af den kristne Gud. Nye fortolkninger af det religiøse og 'den menneskelige væren' så dagens lys og nye filosofiske og politiske strømninger vandt inpas. Mennesket kunne/skulle nu opfatte sig selv som frie individer med ansvar for sig selv og sine handlinger i en verden/natur, hvor alt kunne gøres til genstand for empirisk, videnskabelig og 'objektiv' observation og udredning.
Vi danskere tog imod det moderne og tilsidesatte i stor grad de mere luftige ideer og værdier til fordel for en empiristisk/positivistisk måde at 'se' verden på, hvor fremskridtet med dets nye frembringelser og effektivitet skabte øget produktion, øget forbrug, øget sundhed og meget andet.....
"Hvad udadtil tabes skal indadtil vindes" og i det moderne fremskrits navn udvides de danske landbrugsarealer ved dræning, digebygning, udretning, inddæmning, tørlægning og opdyrkning. I løbet af 50 år, frem til 1. verdenskrig, øgedes landbrugsarealet med 17% og til nu at udgøre 82% af Danmarks samlede areal. Befolkningstallet steg også væsentligt i disse år og landbruget kunne brødføde alle og 60% af produktionen kunne eksporteres.
Første halvdel af det 20. århundrede var omtumlet med 2 verdenskrige. Men verden var i forandring - vi blev som sagt moderne og tog de fleste tekniske fremskridt til og os. Motorer, som petroleums- eller elmotorer, kom til at drive de stationære maskiner som kværne og tærskeværker, imens traktorer endnu ikke slog igennem da heste stadig var billigere trækkraft. Landbrugsarealet blev stadig udvidet og selv om produktionen under 1. verdenskrig faldt, steg den igen væsentligt i tiåret 1920 til 30.
Frem mod udbrudet af 2. verdenskrig i 1939/1940 stagnerer landbrugsproduktionen med undtagelse af svineproduktionen - som falder drastisk - til omkring 2/3 af 1930 niveauet.
Dansk landbrug i efterkrigstiden...
Efter 2. verdenskrig var Danmarks vigtigste erhverv stadig landbruget. Landbrugsproduktionen faldt under krigen men kom efter krigen hurtigt op på førkrigsniveauet.
Landbruget havde dog problemer med afsætningen. Tyskland, som tidligere havde været den største aftager af danske landbrugsprodukter, lå bogstaveligt talt i ruiner - både økonomisk og menneskeligt. England, som det øvrige Europa, var også ruineret af krigen, men hertil solgte vi alligevel landbrugsprodukter til favorable priser - idet vi skyldte dem for befrielsen, som man sagde.
I de første år efter krigen var danskerne (set bredt) i en underskuds/mangel situation, og landbruget manglede vedligehold og udstyr til en fortsat mekanisering og de nye gødningsstoffer til markerne samt korn- kraftfoder til den animalske produktion. På dette tidspunkt var der ca. 200.000 landbrug i Danmark med en gennemsnitlig størrelse på 15 ha.
I 1947/48 tilslutter Danmark sig til European Recovery Programme (Marshall-hjælpen) som var en økonomisk amerikansk indsprøjtning på 300 mill. $. Hjælpen kom i stor stil i form af traktorer, de store gårde fik en Fordson Major og de små fik en Grå Ferguson.
For at få del i Marshall-hjælpen var der krav om at Danmark skulle libralisere og effektivisere både sit landbrug og sin industri. Reelt betød Marshall-hjælpen at danskerne nu så mod vest m.h.t. de værdier som vandt indpas, ligesom den vestlige verden så Danmark som et vestligt land.
Med Marshallhjælpen i hånden øgedes den danske landbrugsproduktionen med 50% fra 1950 til 1958. Danmarks indtjening på eksportmarkederne (Landbrug og industri) steg dog i disse år kun lidt (2,5% pr. år) idet de øvrige europæiske lande også kom mere og mere på fogede med hensyn til egen landbrugsproduktion.
 |
 |
|
1950'erne, 60'erne og 70'erne var årtierne hvor stigningen af dansk landbrugsproduktion for alvor tog fart. Stigningen i disse år handlede meget om høstudbytte og skyldtes både den øgede maskinisering af landbruget og det øgede forbrug af gødningsstoffer og pesticider. Samtidig med stigningen i produktionen og forbruget af 'kunstige' midler sker der også strukturforandringer i dansk landbrug. Bedriftene bliver størrer og specialicerede (Kvægbrug, Svinebrug, Korn- frøavl) og antallet af bedrifter falder drastisk.
EF og Dansk landbrug frem imod årtusindskiftet og det 21. århundrede.
Som tidligere nævnt var produktionen i dansk landbrug steget væsentligt i årtierne efter 2. verdenskrig. Landbruget var dog stadigt trængt, idet indtjeningen ikke fulgte med produktionsforøgelsen. Dansk landbrugs indtjening og lønninger fulgte ikke industriens og den danske regering så sig tvunget til fra midten af 1950'erne at sætte de liberale markedsvilkår på 'standby' og støtte landbruget. Den kontante støtte var i 1961 400 mill. og i slutningen af 60'erne 900 mill. (Kilde: DLG på http://godhistorie.dk/1960-1969)
Dansk Landbrug kom allerede fra 1950'erne ind i en spiral eller filosofi hvor landmanden dækker sin manglende indtjening med lån til vækst i produktionen (mere jord, større stalde, størrer traktorer, flere maskiner mere gødning og flere pesticider) i troen/håbet på at kvantitetsforøgelsen giver størrer indtjening. Bagsiden ved vækstfilosofien er imidlertid at i et markedsreguleret system falder enhedsprisen på markedet idet mængden af produkter øges. Spiralen kører, og på sin vis har landmanden svært ved, hvis han vil overleve, ikke endnu engang at gå ud for at låne penge til at vækste produktionen yderligere - med yderligere prisfald på markedet til følge. Med vækstfilosofien bliver der også øget konkurrence landmændene imellem og kun de stærkeste (dem der kan producere til de laveste priser) overlever.
I 1973 blev Danmark optaget i EF og den danske landbrugsstøtte blev udskiftet med EF- støtte. Reguleringen af de liberale markedskræfter og f.eks. landbrugsstøtten blev nu et fællesanlæggende imellem landene som udgjorde (eller blev) Danmarks væsentligste eksportmarkeder. Støtten til dansk landbrug forsætter op igennem årtierne og ind i det nye årtusind - og det samme gør vækstspiralen, hvor landmændene producerer nok mere og billigere, men forgældes tilsvarende. Landbrugene bliver større og færre og produktionen bliver mere og mere effektiv og industriel. Produktionsforøgelsen sker igen som funktion af øget mekanisering, mere brug af gødning og pesticider og - som det nye - antibiotiske og andre kemiske stoffer som vækstfremmere i den animalske produktion.
I årtierne op til årtusindskiftet kommer der også et nyt kritisk aspekt ind som påvirker landbrugets produtktionsmetoder - nemlig forbrugernes røst. Vi danske forbrugere begynder at stille spørgsmålstegn ved produktionsmetoderne og brugen af kemi i produktionen.
Med reference til udviklingen i mellem og efterkrigstiden taler vi nu om en postmoderne tid hvor der stilles spørgsmålstegn ved positivismen og om hvorvidt det evige fremskridt med produktionsforøgelse for enhver pris nu også er et fremskridt. Vi bliver opmærksomme på at kvælstof, pesticider, pesticidrester - ikke forsvinder, men blandt andet havner i landbrugsprodukterne, i vores drikkevand og i den 'vilde' natur. Vi bliver også opmærksom at vore vandløb, søer og have (især fjorde) har et alt for stort kvælstof- og fosforindhold hvilket skaber store problemer for plante og dyrelivet. Og vi bliver også opmærksomme på at der kan være pesticidrester i/på grønsager og foderafgrøder og at husdyr, vilde dyr og vi mennesker ophober disse stoffer i vore kroppe med forringet sundhed til følge.
Der kommer opmærksomhed på konsekvensen af på det store (og ikke tilstrækkeligt kritiske) forbrug af kemi og hvilke skader det gør på natur og sundhed. Landbruget, offentlige institutioner (f.eks. DSB) og private husejere bliver sat under lup. De mest kritiske pesticider udgår af handlen, og fra 1980'erne begynder landmændene at sprøjte og gødske oftere men mindre, hvorfor, det vi nu kalder miljøbelastningen, bliver mindre.
Gødsning eller nærmere overgødsning skaber også vandmiljøforurening i vore søer, åer og fjorde - hvor udvasket fosfor og kvælstof kan forårsage en næsten eksplosiv algevækst med kraftig iltsvind til følge. Fosfor og kvælstof er næring til planternes vækst, men gødskes der for kraftigt og planterne ikke kan optage næringen, udvaskes næringstofferne til dræn og vandløb med forurening til følge. For at dæmpe udvaskningen af kvælstof forpligtiges landmændene til kun at gødske (gylle såvel som 'kunst'gødning) på grønne marker, hvorfor landmændene må investere i større gylletanke og/eller så flere vinterafgrøder. Politisk bliver der også vedtaget vandmiljøplaner, hvor 10 meter dyrkningsfri randzoner indføres langs vore vandløb, hvor der kommer øgede afgifter på kvælstofsgødning og pesticider og hvor der bliver udråbt OSD-områder (områder med særlig drikkevandsintersser) med restriktioner på brugen af gødning og pesticider. Fra EU-politisk hold søges udviklingen styret således at landmænd kan søge tilskud til bl.a. braklægning og skovrejsning.
Landbruget øger også produktionen ved at øge ydelsen og tilvæksten i den animalske produktion.
Ved avlsarbejde og bedre fodring og mere produktionseffektive stalde lykkedes det landbruget i den sidste halvdel af det 20. århundrede at forøge også den animalske produktion yderligere. Dyrene kan siges at blive specialiserede - køerne opstaldes til at producere mælk og ikke til at bruge energi på at gå rundt på markerne. Soen eller søerne opstaldes og skal nu kun bruge energi på af være drægtige og fare smågrise. Og hønsene sættes i bure hvor de kun skal/kan lægge æg. Produktionsforøgelsen har dog nogle bagsider - dyrene mistrives og en del af dem får stress, gør skade på hinanden og bliver syge. For at holde produktionen oppe bliver konsekvensen øget medicinering med antibiotika. I 1970'erne og 80'erne øger landbruget medicinforbruget og tager endnu et skridt ud af den kvantitative vækstspiral, idet de nu giver dyrene antibiotika og senere metallet, zink, ikke kun som medicin, men nu også som 'vækstfremmere'.
I 1980'erne og 90'erne bliver der fra forbrugere og mennesker i sundhedssektoren råbt vagt i gevær angående at antibiotikaforbruget i dansk landbrug. Dels syntes nogle danskere at brugen af antibiotika (altså medicin) som vækstfremmere er uetisk og at vækstfilosofien er drevet for vidt, imens andre fokuserede på at det høje forbrug af antibiotika kan skabe antibiotika-resistente bakterier som kan/vil slå tilbage på os mennesker med fatale konsekvenser.
Fra midten af 1990'eren indgås der aftale om at reducere brugen af antibiotika som vækstfremmere og i september 1998 indgås en aftale imellem Dansk Landbrug og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med virkning fra udgangen af årtusindet, om helt at ophøre med at vækstfremme ved hjælp antibiotika. Læs mere om medicin som vækstfremmere her.
Økologi
Fra omkring 1970 vinder langsomt en større natur- og miljøbevidsthed frem i den danske befolkning. Danmark opretter et miljøministerium i 1971 og, på grund af idealistiske, måske romantiske og sundhedsmæssige forbrugerkrav og på grund af nogle idealistiske landmand og grønsagsavlere i Danmark, starter en økologisk produktion af fødevarer. Med det økologiske alternativ kunne den danske landmand - hvis han/hun ikke hang helt fast i vækstspiralen og turde/kunne tænke mere etisk/idealistisk frem for udbytte-maksimalistisk - træffe et kvalitativt valg om at satse på økologisk landbrugsdrift i stedet for det der nu kaldes konventionelt landbrugsdrift.
Økologiske landbrugsproduktion er underlagt en række krav, som meget kortfatter går ud på at landmanden ikke må benytte pesticider og 'kunstigt' fremstillet gødning på jordene og at han/hun ikke må medicinere præventivt men kun bruge medicin til syge dyr. Økologisk landbrugsdrift bliver formaliseret under EU-forordninger som det ses i dette dokument.
Landbrug blev lagt om til økologi, og et særligt stort boom i omlægninger fandt sted ved årtusindskiftet. Økologisk landbrug udgjorde (arealmæssigt) fra årtusindsskiftet ca. 6 % af det samlede landbrugsareal på 2,65 mill. hektar. Omsætningen af økologiske fødevarer i detailhandelen i Danmark udgjorde i 2015 ca. 8 % af den samlede omsætning i Dansk landbrug.
Ligesom konventionelle landmænd tænker mer eller mindre vækstfilosofisk tænker økologiske landmænd 'økologer' også mer eller mindre idealistiske og nogle lægger om til økologi fordi der er - hvis man også her er effektiv - er bedre økonomi i at være økolog.
Økonomi
I de senere år, med finanskrise og et 2009 som var rigtigt dårligt år for dansk landbrug, har det økologiske landbrug klaret sig økonomisk godt og stabilt. Konventionel landbrug havde rigtigt gode år i 12 og 13 - imens det i årene efter er gået dårligere og dårligere. I 2016 ser den danske liberale regering sig nødsaget til at komme dansk konventionel landbrug til undsætning med blandt andet at tillade opdyrkning af de tidligere omtalte randzoner og i 2017 at friholde landmændene for restriktioner i deres brug af gødning.
Om en dansk kornmark er natur eller kultur..
...er, som det fremgår af det ovenstående, ikke lige til at svare på. Men som det også fremgår af ovenstående handler det om hvordan vi definerer 'natur' - og om hvor meget vi accepterer menneskets indblanding samtidigt med at vi fortsat kan/vil kalde det for natur.
Spørgsmålet handler om filosofi og om menneskesyn og natursyn og det handler om hvor du står i diskussion. Grænsen for hvornår vi synes at et landbrugslandskab og en landbrugsproduktion, som det danske, skifter fra at være natur til at være kultur er nemlig afhængig af 'øjnene der ser' ...
Måske du kan afgøre med dig selv om du er idealistisk/sindelagsetisk eller empiristisk/utillitaristisk tænkende og dermed afgøre om du synes at dansk landbrug stadig driver landbrug på naturens præmisser eller om du mener at dansk landbrug er gået for vidt m.h.t. at øge udbyttet på bekostning af naturen. Du kan også overveje om du synes at den økologiske bevægelse er eller er blevet for idealistisk og endda måske romantisk hvor naturen får en aura af at være hellig. Du kan også overveje om den utillitaristiske landbrugsdrift i dag giver mere 'nytte' og sænker smerten tilsvarende, for flere mennesker. Og du kan overveje hvad der driver landmanden til at udføre sit job, som han gør - og om det er en sindelagsetisk tilgang eller en utillitaristisk. Se og læs mere om filosofiens og etikkens retninger her...
Du som forbruger...
Et flertal af danske landmænd - undtaget de mere idealistiske - vil sige at de producerer de produkter du/vi som forbrugere efterspørger. Aben ligger, i alt fald i nogen grad, hos dig og mig som forburgere - om vi vil have flere landbrugsprodukter til lavere priser med hård belastning på den danske natur til følge. Eller vi vil lave et kvalitativt skifte med færrer produkter og villighed til at betale mere for produkterne for at sikre en mere naturvenlig og bæredygtig dansk landbrugsproduktion. Til dine overvejelser kan du slå et blik på vi danskeres forbrugsmønster igennem de sidste 100 år og se at pengeforbruget på fødevarer udgør en stadig mindre del af det samlede pengeforbrug.
v/ Cand.mag. Lars Steen Hansen
Kilder:
www.danmarkshistorien.dk Aarhus Universitet
Dansk Landbrugs Strukturudvikling siden 2. verdenskrig. Niels Kærgård og Tommy Dalgaard i Landbrugshistorisk Tidsskrift 2014
"Det danske landbrugs historie 1536-1810". Claus Bjørn red. 1988
"Det danske landbrugs historie 1914-1988". Erik Helmer Pedersen 1988
"Landbrug, i et moderne samfund". Henning Otte Hansen 2001
"Landbrug og miljø". Egon Jensen, Geografforlaget 1991
"Arkiv Danmark" https://arkiv.dk
Danmarks Statistik www.dst.dk
"Ingeniøren" Tidsskrift for ingeniører
