systemkort1769x

Energien i Kolding Å og oplands-å/vandsystemet

Kendskabet til at trække energi ud af et vandløb ved hjælp af en mølle har været kendt i middelhavsområdet længe før vor tidsregnings begyndelse. Kendskabet til vandmøllen vandrer med det kristne munkevæsen nordover og når Danmark i 11-1200 tallet.

En vandmølle, som får navnet "Borgmøllen", bygges omkring år 1200 i Marienlundskoven og Marienlundssøen danner mølledam for Borgmøllen. I slutningen af 1500-tallet bygges til Koldinghus en kornmølle og senere en maltmøllen ved afløbet fra det vi i dag kalder Slotssøen. Slotssøen er mølledam anlagt for disse møller.

Vandmøller er/var enten overfalds- eller underfaldsmøller, hvor overfaldsmøllen kræver en opstemning og en mølledam. Overfaldsmøllen er den mest effektive. Vandmøllens energipotentiale er en funktion af vandmængde og faldhøjde.

En række vandmøller opstår i Kolding Å-systemet i løbet af århundrene... op til Harteværkets, et egentligt elektricitetsværk, bygges i 1920. Nedenstående skildres kendte vandmøller i Kolding og opland.

1) Dalby Mølle omtalt 1480 som "Tveds Mølle". Nybygget med 6 m. fald i 1585. Anvendelse af 23 gårde. Dalby Mølle har i 18-1900-tallet været brugt til brændevinsfremstilling og dambrug. Dalby Mølle ligger på/ved Dalby Mølleå som løber i Kolding Fjord ved Skamlingsvejen ved Rebæk. Dalby Mølle er stadig i en mølle/kværn/valse (dog drevet ved elektricitet) og fremstiller blandt andet økologiske havregryn.

2) Drabæks Vandmølle bygget 1553, måske før. Anvendelse: Kornmalning og valseri. Fungerer som vandmølle indtil 1942.

3) Rolles Mølle bygget 1553, måske før. Anvendelse: Kornmalning og i nye tid 1900-tallet 'Savskæreri'.

4) Vester Nebel Vandmølle bygget omkring 1578. Anvendelse: kornmalning, grubbeværk, valkeværk og hørsvingeri.

5) Dons Mølle bygget omkring 1578. Skydes i brand af preuserne i 1849. Anvendelse: Korn- og grynmalning og fra 1923, elektricitet. Stemmeretten afgives til 1941 til et afvandingsprojekt. Alligevel er der ved Dons Mølle stadig mølledam og sidst i 00'erne blev der etableret faunapassage hvor de(n) gamle mølle(r) har været.

6) Stenvad Mølle bygget omkring 1579. Anvendelse: Korn- og grynmaling og sliberi. Fra 1880 'savværk'.

7) Åkærdal Mølle/Træuldsfabrik nybygget 1850 (datering af tidligere byggeri udkendt). Anvendelse: Hammerværk og træsliberi. Træuldsfabrik frem til 1942.

8) Sorgenfri Mølle anlagt i 1875. Anvendelse: Kornmaling, savskæreri, karetmageri og elektricitet. Maling af korn ophører i 1930 p.g.a. konkurrence fra elektricitet fra blandt andet Harteværket.

9) Seest Mølle i Vranderup. Seest Mølleå, et tilløb til Kolding Å med udspring i Svanemosen og Hylkedal. Seest Mølle's oprindelse er udvis, men i det 20. årh. er opstemningen ved møllesøen brugt for dambrug. I dag er Seest Møllesø 'Put and take' fiskesø og dambruget bliver udelukkende brugt til at producere ørreder til fiskesøen.

10) Harteværket bygget 1918-20. Anvendelse: Elektricitet. Kapacitet ca. 1 Megawatt. Harteværket - se mere... nedenstående og på www.hartevaerket.dk

Kilder: "Lone Nyholm, Karins S. Filtenborg og Annette Christiansen  1985" og "Vandløbsrestaurering i Danmark - 24 eksempler" Storstrøms Amt, teknik- og Miljøforvaltning 2006


Harteværket

haertevaerket

I begyndelsen af det 20-århundrede hvor idustrialisering tog yderligere fat, og hvor der også efterhånden kom en forventning om elektricitet i beboelseshuse, kunne Elektricitetsværket i Kolding, med sine dampturbiner, ikke klare produktionen af elektricitet. Kolding måtte have endnu et elektricitetsværk og topologien vest for Kolding, med sine bradte fald ned imod Kolding Ådal og Kolding Å, kunne bruges til at lave et vandkraftværk. Se også "Geologien i og omkring Kolding Å".

Det var bysbarnet Cand. polyt. Mikkel Thomsen, der så og udtænkte planen. Han tænkte, hvis vi satte en prop (en dæmning) i Vester Nebel å ved Ferup, tvang vandet fra Vester Nebel Å til at løbe mod øst til Donssøerne, udbyggede vandføringen fra Donssøerne til Stallerup Sø og til slut - gravede en kanal videre igennem Harte til skrænten ned mod Kolding Å ved Alpedalen, kunne vi her bygge et vandkraftværk.

Et vandkraftsværks ydelse er en funktion af vandmænde og fald. Harteværket får vand til rådighed fra åerne Amind og Vester Nebel samt mindre tillløb, og faldet fra kanalen og ned til turbinerne blev på 25,4 meter - Danmarks højeste. Harteværket kan med dette fald og maksimalt vand til rådighed producere 1 Megawatt. Harteværket producerer op igennem 1920'erne, 30'erne og 40'erne sammen med elektricitetsværket inde i byen, alt strøm til Kolding og opland.  

trkfrgeshelterI 1951 indvier Trekantsområdets kommuner (Kolding, Vejle og Fredericia) samt Horsens og Odder kommuner Skærbækværket med en kapacitet på 392 Megawatt og Harteværket betydning som elkraftværk bliver forsvindende lille. Harteværket producerer dog stadig i dag strøm - også selvom vandforsyningen i 2007 reduceredes til 40%, idet der, i et stort naturgenopretningsprojekt ved Ferup Sø, blev etableret et stryg udenom dæmningen, således at Vester Nebel Å igen kunne løbe af 'gamle løb' ned til og i Kolding Å.

Et vandkraftværk som Harteværket har en fordel frem for et kul/olie/fleece-fyret og specielt et atomdrevet kraftværk. Et vandkraftværk kan tænde og slukke for produktionen på få minutter og Harteværket virker nu i dag som 'buffer' for Skærbækværket og producerer strøm i tidsrum med spidsbelastning. Se påvirkningen af vandstanden ved Plovfuren i nedenstående graf.

Graf Vandstand



Se Plovfurens/Kolding Å's øvrige parametre her.

Harteværket bliver i 2015-17 udviklet og udbygget til et undervisnings- og oplevelsecenter samtidig med at det stadig er et fungerende vandkraftværk.

Læs og se mere om Harteværket og om udfoldelsesmulighederne på og ved værket: www.haerteværket.dk

Tag på cykel- vandre-, fisketur ud i 'fødesystemet' til Harteværket og oplev blandt andet Troldhedebanestien, Ferup Sø, Trækfærgen på Ferup Sø og meget andet. Se og download folderne: Hartefolderen, Harteværket, Marielunds- og Brandrupskoven og Naturruter_Kolding.  Og leg og overnat med børn og venner i shelterne ved Ferup Sø.

v/ Cand.mag. Lars Steen Hansen

 

 

 

Tilbage Hjem