Kolding Ådals geologi

Koldings landskab er i høj grad et resultat af kvartærtidens vekslen mellem kolde istider og varme mellemistider. I de lange (ca. 100.000 år) istider har store isskjolde gentagende gange sendt gletsjere fra Skandinavien til Danmark. Disse gletsjere har sammen med deres smeltevand samt vind og vejr, formet landskabet til det vi ser i dag. Mennesket har tilmed igennem 10.000 år formet, udnyttet og ændret det naturlige landskab (særligt de sidste 100 år).

Landskabet er derfor et resultat af et natur- og kulturlandskab. 

Naturlandskabet:

Kolding Ådal er en tunneldal. I de koldeste perioder af istiderne har det været muligt for gletsjerne i nord, at nå frem til Kolding fra både NØ og SØ. Sidste gang det skete, var i slutningen af Weichel-istiden (det ungbaltiske isfremstød), hvor gletsjeren trængte ind via det vi i dag kender som Østersøen og Lillebælt. Her har den tunge gletsjer presset sig vej frem gennem de laveste og svageste områder i naturen. Da gletsjerne nåede Koldingområdet havde den bl.a. presset sig vej ind nord for Skamlingsbanken og ind gennem det vi i dag kender som Kolding Ådal og videre vestpå.

Ved Plovfuren deler tunneldalen sig i to grene – én imod vest (retning Lunderskov) og én imod nordvest (retning Egtved). Tunneldalen imod Egtved ligger bag ved Harteværket og det er her vi finder Harte Dons sø komplekset.

Tunneldalene har været det laveste punkt under Gletsjerne, og her har smeltevandet fra overfladen af gletsjerne samlet sig i tunneler langs bunden. Man kan sammenligne det med kloakrør under en vej. Smeltevandet i bunden af gletsjeren har spulet og eroderet sedimenterne (=jord) væk og ført dem med helt ud til Smeltevandssletten foran gletsjerne i vest. Fx er hedesletten ved Vamdrup dannet af sand og grus fra disse sedimenter.

Figur 1. - Udsnit af Per Smeds Landskabskort /17/ og israndslinjer for Hovedfremstødet og det ungbaltiske fremstød. Kilde: https://www.kolding.dk/

I alle de områder gletsjeren overskred, er det sediment, der allerede var der i forvejen, blevet blandet sammen med det sediment, gletsjeren havde samlet op på dens vej (bl.a. fra Østersøen og Lillebælt). Denne form for sediment kalder vi for en moræneaflejring. Moræneaflejringen vil naturligvis kun kunne bestå af de sedimenter, gletsjeren har bevæget sig hen over. I Kolding består moræneaflejringen af alt lige fra sten til ler, med et forholdsvist lavt indhold af kalk. Grundet det høje indhold af ler, kaldes aflejringen for en Moræneler.

Bakkerne/dalsiderne, som cykellisterne i Kolding kender alt for godt, blev formet af de sedimenter gletsjeren skubbede foran sig og ud til siderne. Det naturlige navn for disse bakker nord og syd for Kolding Ådal er derfor ”Morænebakker”. Til sammen danner morænebakkerne og dalbunden en U-formet dal. Gennem tiden har regnvandet opsamlet de løse sedimenter og samlet sig i vandløb, der har bragt sedimenterne ned til de laveste områder i landskabet. Disse områder kender vi som søer, moser og vådenge fx Stallerup Sø og Kolding Ådal. Vandløbene fra dalsiderne har skiftet løb mange gange, med det resultat at sedimenterne er aflejret i vandrette lag i ådalen. Lagene består af sedimenter, som vind og vejr på randmorænen har eroderet/løsnet.

På vådengen i ådalen, har der kunnet vokse planter, der var specialister i at kunne klare at blive oversvømmet i våde perioder (ofte i efteråret og vinteren). Derfor er der bundet mange næringsstoffer i det høje indhold af organisk materiale i sedimenterne/jordbunden.

Kulturlandskabet:

Den historiske fortælling er beskrevet flere steder bl.a. på denne og Harteværkets hjemmeside. 

De to primære ændringer af landskabet der er foretaget af mennesker er landbrug og etableringen af Harte Dons sø komplekset i forbindelse med Harteværket.

Kilder og nyttige links:

Historisk atlas -Her kan man skifte kortet ud med gamle historiske kort fx 4-cm kort smat høj- og lavkantskort

Harteværket - se fx film om Harteværket