Fisk
Vandløbet, Kolding Å, har sit udspring få kilometre sydvest for Lunderskov og sit udløb i Kolding Fjord. Kolding Å er imidlertid også et sammenløb af Almind Å, Vester Nebel Å, Åkærå, Seest Mølleå samt en række mindre vandløb og dræn.
Fra før vi mennesker begyndte at ændre på åerne i Danmark, var der fri passage for fisk (og smådyr) igennem å-systemet til de øverste små og lavvandede bække. Den frie passage er især vigtig for fisk og dyr som lever deres voksne liv nedstrøms i havet eller i søer, men som gyder (yngler) i de lavvandede bække højt oppe i systemet. For Kolding Å's vedkommende drejer det sig især om Havørred, Laks og Ål som skal finde langt op i systemet for at gyde, og vi må antage at Kolding å - systemet i fortiden må have været rig på trafik af fisk på vej op og ned i systemet.
Vandmøller er/var som oftest enten brystfalds-, overfalds- rygfalds-, skvat- eller underfaldsmøller. Bryst-, ryg- og overfaldsmøllen er de mest effektive, men fordrer alle en møllesø/dam og dermed næsten altid en form for unaturlig opstemning af vandet. Energipotentialet i en bryst-, knæ- eller overfaldsmølle er en funktion af vandmængde til rådighed og faldhøjde.
En række vandmøller opstår i Kolding Å-systemet i løbet af århundrene,. Nogle er der intet tilbage af, imens flere kan findes med rester af opstemninger, mølledamme eller egentlige omlægninger (stryg) som ved Dalby Mølle og Ferup Sø.
1) Dalby Mølle omtalt 1480 som "Tveds Mølle". Nybygget med 6 m. fald i 1585. Anvendelse af 23 gårde. Dalby Mølle har i 18-1900-tallet været brugt til brændevinsfremstilling og dambrug. Dalby Mølle ligger på/ved Dalby Mølleå som løber i Kolding Fjord ved Skamlingsvejen ved Rebæk. Dalby Mølle er stadig i en mølle/kværn/valse (dog drevet ved elektricitet) og fremstiller blandt andet økologiske havregryn. Dalby Mølle har været en overfaldsmølle eller rygmølle idet mølledammen er endnu.
2) Drabæks Vandmølle, bygget 1553, men her har været mølle her siden 1100-tallet. Anvendelse: Kornmalning og valseri. Fungerer stadig som vandmølle indtil 1942. Møllen har også her været en ryg- eller overfaldsmølle da her findes en stor møllesø.
3) Rolles Mølle bygget 1553, måske før. Anvendelse: Kornmalning og i nye tid, i 1900-tallet, 'Savskæreri'. Vi ved ikke meget om Rolles Mølle, men i dag er her juletræsplantage og juletræssalg.
4) Vester Nebel Vandmølle bygget omkring 1578. Anvendelse: kornmalning, grubbeværk, valkeværk og hørsvingeri. Vester Nebel Mølles menes at have været en skvatmølle (en mølle med vandret hjul som ikke kvæver opstemning og dam.
5) Dons Mølle bygget omkring 1578. Skydes i brand af preuserne i 1849. Anvendelse: Korn- og grynmalning og fra 1923 elektricitet. Der divergerende oplysninger om Dons Mølle, men ifølge "Forslag til forbedring af favnapassagen" ved møllen af 2005 fremgår det at her en mølledam, hele to vandfald samt at noget at vandet ledes igennem et rør i haven. Ved Dons Mølle har højst sandsynligt været en eller to overfladsmøller.
6) Stenvad Mølle bygget omkring 1579. Anvendelse: Korn- og grynmaling og sliberi. Fra 1880 'savværk'. Møllens konstruktion kendes ikke, men efter Carlo Hornung Jensens maleri fra 1938 at tyde, er det sandsynligt at møllen har været en underfalds- eller skvatmølle uden stemmeværk og dam.
7) Åkærdal Mølle/Træuldsfabrik nybygget 1850 (datering af tidligere byggeri udkendt). Anvendelse: Hammerværk og træsliberi. Træuldsfabrik frem til 1942. I Åkærdal var der stemmeværk og dam. Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri "Favnapasageudvalget 2004".
8) Sorgenfri Mølle anlagt i 1875. Anvendelse: Kornmaling, savskæreri, karetmageri og elektricitet. Malning af korn ophører i 1930 p.g.a. konkurrence fra elektricitet fra blandt andet Harteværket. Her er stemmeværk og dam som benyttes af Hvillestedgård dambrug.
9) Seest Mølle i Vranderup. Seest Mølleå, et tilløb til Kolding Å med udspring i Svanemosen og Hylkedal. Seest Mølle's oprindelse er udvis, men i det 20. årh. er opstemningen ved møllesøen brugt for dambrug. I dag er Seest Møllesø "Put and take"-fiskesø og dambruget bliver udelukkende brugt til at producere ørreder til fiskesøen.
10) Harteværket bygget 1918-20. Anvendelse: Elektricitet. Kapacitet ca. 1 Megawatt. Bygningen af Harteværket betyder store ændringer i flere åers naturlige løb. Almind Å opstemmes ved Ferup og Ferup Sø dannes. En del af Vester Nebel Å vendes således at vand løber var Ferup Sø over til Donssøerne, Stallerup Sø og kanalsystemet ind til Harteværket. Nedstrøms for Harteværket reguleres og graves en kanal på nogle hundrede meter for at Harteværket kan komme af med sit turbinevand uden at oversvømme engarealer og huskældre. Med denne kanal opstår "Døde Å" ved det vi i dag kender som Å-sted 11).
Kolding Å har, som det fortælles ovenfor, haft spærringer (stemværker) og mølledamme/søer på både hovedvandløbet og på de mange åer og bække som løber til Kolding Å. Kolding Å-systemet har været nogenlunde forskånet for store reguleringer for at opnå mere landbrugsjord. Kun forsøgte man på initiativ af H. Wolff på Nebel Mølle, tidligt i 1800-tallet at afvande Donssøerne ved at grave en kanal som kunne lede vandet lige igennem. 100 år senere blev fødesystemet til Harteværket bygget og herved blev Donssøerne igen til egentlige søer - som nu, sammen med Ferup Sø og Stallerup Sø, danner/dannede mølledam eller vandreservoir for Harteværket.
For 100 år siden så man det mest som et fremskridt at vi kunne producere mere og mere effektivt både i industrien og i landbruget. Vi opdagede nærmest ikke at naturen især op igennem det 20. århundrede bliver mere og mere kultur. Dog - efter den anden industrialiseringsbølge i 1960'erne opstår der tanker om at "naturen bærer en værdi i sig selv" som det måske ikke er godt at miste. Vi begynder at tale om miljø, vi får et miljøministerium og vi opdager at udviklings- og effektiviseringsmønten også har en bagside, som blandt andet hedder forurening og forarmning af naturen med forskellige ubehagelige følgevirkninger.
I Kolding Å som i andre bække, åer, søer og fjorde i Danmark begynder man at se på om nogle af de forandringer vi har gennemført igennem de sidste mange årtier skal forsøges rullet tilbage. I amter og kommune i Danmark begynder man at tale om "Naturgenopretning".
Naturgenopretning i Kolding Å - systemet.
Allerede i midten af det 20-århundrede var man begyndt at lave laksetrapper og ålepassager ved spærringerne rundt om i danske å-systemer. I slutningen af århundredet fandt man imidlertid ud af fisketrapperne ikke virkede tilstrækkeligt, at man måtte lave omløbsstryg i stedet.
I Kolding Å - systemet (Dalby Mølleå medregnet) er der lavet tre større naturgenopretninger ...
1) Ved Dalby Mølle hvor der var en ældre faunatrappe, men hvor der i 2009 skabtes en faunapassage som er danmarks længste serpentiner-stryg. Se også https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-klima/natur-og-naturprojekter/naturprojekter/vandloebsrestaurering/dalby-moellebaek
Til højre ses serpentiner-stryget ved Dalby Mølle, set fra luften. Foto: Kolding Kommune
2) Ved Seest Mølle var der indtil 2008 et stemmeværk, men ved genopretningsprojektet i 2008 blev stemmeværker helt fjernet og åen fik frit løb. Nedenfor ses Seest Mølleå før og efter naturgenopretningen. Foto Kolding Kommune. Se også https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-klima/natur-og-naturprojekter/naturprojekter/vandloebsrestaurering/fanunapassage-ved-seest-moelleaa
3) I 2009 kommer Kolding Å-systemets store naturgenopretningsprojekt, hvor Vester Nebel Å bliver lagt i et stryg vesten om Ferup sø og som således får et løb noget nær dens oprindelige og naturlige løb. Harteværket mister herved 60% af sit fødevand og bliver et spidsbelastnings-vandkraftværk. Se også "Energien i Kolding Å - Harteværket".
4) I 2009 etableres også faunapassage ved Dons Mølle i form af at 'styrtene' fjernes, bunden oven- og nedenfor styrtene dels sænkes og fyldes op således et jævnt fald på henholdsvis 10 og 20 promille etableres. Dertil kommer at den rørlagte del af åen, som løber igennem møllegårdens have, åbnes.
Reetableringen af Almind Å ved Dons Mølle er beskrevet i "Vandløbsrestaurering i Danmark - 24 eksempler" Storstrøms Amt, teknik- og Miljøforvaltning 2006
Med naturopretningsprojekterne som er gennemført i 00'erne får vi ikke naturen som engang var, tilbage, men vi får noget der minder meget derom. Vækst og yngleforhold for faunaen i og omkring bække åer og søer bliver bedre og vi får derfor mere natur som vi kan nyde i kreativ og aktiv udfoldelse...
En aktivitet i naturen, som har haft stor glæde af naturgenopretningsprojekterne, er lyst- og sportsfiskeriet. Se fangststatistikkerne for Kolding Å i årene 1991-2016.
Naturgenopretningsprojekter giver ikke bare 'nytte' målt i fangstresultater - projekterne, ligesom reduceringer i udledning af ikke-naturligt forkommende stoffer og stofmængder, skaber naturligere forhold for planter og dyr. Og bliver leveforholdene for planter og dyr således at de ligner pågældende egns oprindelige leveforhold - vender de fleste af egnens 'uddøde' planter og dyr tilbage. Laks er kommet tilbage i åen, isfuglen suser hen over åen og havørnen flyver over enge og søer. Mon snart også storken kommer igen?
v/ Cand.mag. Lars Steen Hansen
