Den 28. april 2016 - i Debatten på DR2 - udtaler Miljø- og Fødevareminister, Esben Lunde Larsen, at en dansk konventionelt dyrket kornmark, for ham, er natur - og at ”Det er en smule arrogant at påstå, at en kornmark ikke kan være natur”.
Ministerens ord falder i forbindelse med venstre-regeringens 2016-landbrugspakke hvor regeringen vil tillade at landbruget i 2017 gødsker næsten ubegrænset - for igen at gøre dansk konventionel landbrug gjort økonomisk rentabelt.
Spørgsmålet handler om natursyn - altså om hvorvidt vi mennesker (du og jeg) ser 'natur' som værende noget uberørt og dannet af naturen selv. Eller om 'natur' godt kan være f.eks. en kornmark, som er sået, formet og plejet (kultiveret) af mennesket. Med det første natursyn er der ikke længere natur tilbage i Danmark imens der i det andet kan siges at være natur helt ind i altankassen. Emnet deler vandene, og når Esben Lunde Larsen udtaler sig, er det et politisk indlæg til forsvar for at landbruget må bruge mere og flere hjælpemidler for at øge produktionen og dermed indtjeningen i dansk landbrug selv om produktionen og brugen af de mange hjælpemidler koster på naturen.
I Danmark lever vi i et demokarti og det er derfor dig og mig der skal afgøre om vi vil have mere natur på bekostning af produktivitet i dansk landbrug eller vil vi have stadig flere og billigere landbrugsprodukter på bekostning af diversistet og mangfoldighed i naturen. Demokratiet virker på flere måder, dels stemmer vi, borgere, politikere ind i folketinget som vedtager love angående blandt andet natur og landbrug og dels kan vi, som forbrugere, stemme med fødderne, som det hedder, og købe de fødevarer der er produceret under de metoder og det natursyn som vi kan stå indefor.
Dansk landbrugs udviklingen frem til i dag...
Den oprindelig befolkningen i Nordeuropa, herunder det vi i dag kalder Danmark, var samlere og jægere som levede af og i urskoven. Omkring 4000 f.v.t. begyndte datidens jægerne og samlerne i 'Danmark' at brænde pletter i skovene (svedjebrug) og holde dyr (okse, får og svin) - landbruget havde sit indtog i vores del af verden.
Urskoven er den oprindlige natur som har dækket Danmark og som er forskellig fra sted til sted og kendetegnet ved at naturen passer sig selv. I urskoven hverken indføres eller udføres stoffer eller produkter - det hele foregår i cirkler hvor individer, uanset om det er planter, dyr eller mennesker, forplanter sig, vokser op, lever og dør ... En urskov, på daværende tidspunkt i vores del af verden, var typisk en blandet løvskov. I danmark er der ingen rester af urskoven, men vi har naturskov som er selvsået skov som har fået lov at passe sig selv igennem århundrede og således tager sig ud som en urskov.
Op igennem tiden åbnede landskabet sig, sandsynligvis som følge af højere temperatur, og landbruget gik fra små kvæghold til mere vegetabilsk produktion af planter og korn og datidens 'plov' arden blev brugt til at 'pløje' jorden - til at kultivere jorden.
I det 2. årtusind f.v.t. er landskabet så åbent, at der er tale om hede på de lette jorde. Kornsorter som byg og spelt dyrkes og der gødskes med husdyrgødning. Den større kornproduktion kunne mætte adskillige flere munde, men krævede også mere arbejdskraft.
Omkring år 0 opstår de første egentlige landsbyer og kvægdrift vinder frem, idet man nu er blevet mere effektive til at dyrke korn på de gårdnære parceller. I redskabsfremstillingen er jern vundet frem, og arden bliver udstyret med plovskær og muldfjæl og kan nu pløje husdyrgødning ned.